Support
Ring til os på 7015 5015
Har du et problem?
Skriv til Kundeservice
Ønsker du at tilmelde dig LandbrugsInfo?
Klik her
Fjernsupport
Klik her
Nyhedsbreve
Tilmeld dig her  

Bestilling af produktblade og prisliste
Ved at klikke her, kan du gå direkte ind på vores bestillingsside for produktblade og prislisten for 2012.
 
Trim din pc, hvis dine programmer i DLBR IT kører langsomt

Hvis dit DLBR IT eller andre programmer kører langsomt, kan oprydning på pc´ens harddisk være en god ide. I denne artikel får du nogle gode råd om, hvordan du gør. Rådene gælder pc´er med styresystemerne Windows 98, ME og XP.


Når du køber en ny pc, er computerens harddisk fuldt funktionsdygtig og i god form. Det er den i de fleste tilfælde, men selvfølgelig kan der være undtagelser. Filerne, som skal aktivere de forskellige programmer, ligger pænt pakket sammen. Prøv at forestil dig en helt ny papirblok. I en sådan blok ligger papirerne helt tæt sammen. Men har du først brugt af papirblokken, og vil du derefter prøve at lægge de enkelte stykker papir sammen igen, så vil blokken virke ujævn - som om der er små hulrum mellem de enkelte ark.

Reelt er det nogenlunde det samme, der sker på pc´ens harddisk. Når du har brugt din pc et stykke tid, vil der opstå en række hulrum på harddisken, og de giver plads til rod i filerne. Samtidig kan flere af filerne også være beskadigede. Det kan give driftforstyrrelser, eller du vil opleve at maskinen kører langsommere. I så fald bør du lade din pc rydde op og reparere harddisken, så du igen får en maskine, der kører godt.

Sådan rydder du op på harddisken
Når du rydder op på harddisken, har du en række forskellige muligheder, som alle vil gøre din pc mere velfungerende. Som udgangspunkt skal du lukke alle programmer ned, inden du går i gang. Derefter venstreklikker du på startknappen nederst i skærmens venstre hjørne, vælger program, tilbehør og systemværktøjer. Så er du klar.

Scandisk
En af oprydningsmulighedern er scandisk. Hvis du vælger denne funktion, vil din pc automatik begynde at reparere alle de filer på c-drevet, der på en eller anden måde er beskadiget. Efter en sådan operation vil du opleve, at computeren kører bedre. Scandisk kan tage ca. en times tid. Undervejs kan der dukke et billede op på skærmen med følgende besked:

"Scandisk er genstartet 10 gange, da windows eller andre programmer har skrevet til dette drev. Hvis du afslutter kørende programmer, afsluttes scandisk muligvis tidligere. Vil du fortsat modtage denne advarsel?"

Til denne besked skal du blot svare nej, hvorefter scandiskoperationen fortsætter indtil den er afsluttet. Foretag altid en scandisk inden du foretager en diskdefragmentering.

Diskdefragmentering
Hvis du aktiverer diskdefragmenteringen, vil din pc automatisk begynde at flyttet rundt på filerne. På den måde vil de enkelte programmer, inklusiv DLBR IT, hurtigere kunne finde filer, der skal til for at starte programmer op. Hvis du har en meget rodet harddisk, vil du opleve at programmerne kører hurtigere efter en diskdefragmentering. Alt afhændig af rodet, kan operationen vare lige fra en halv til otte timer.

Generel oprydning
Endelig kan du som en sidste mulighed også selv foretage en generel oprydning på din pc. F.eks. kan du starte med at tømme papirkurven. Dernæst kan du tømme mapperne Temporary Internetfiles, som indeholder de såkaldte cookies. Cookies er små markører der gør, at computeren husker på hvilke hjemmesider du har været på, og hvor på siderne du har været. Samtidig kan du også tømme mappen Temp. Den indeholder kun midlertidige filer. Fælles for begge mapper er, at de typisk optager en masse plads på din computer.

Du kan bruge programmet diskoprydning til formålet. Diskoprydning findes både i windows 98, ME, 2000 og XP. Du finder oprydningsprogrammet ved at venstreklikke på startknappen nederst i skærmens venstre hjørne, vælge programmer, tilbehør og systemværktøjer.

Hvis du nøje følger disse råd om oprydning på pc´en, får du en mere veltrimmet maskine.

 

Publiceringsdato: 27-04-2007
 
 
Videncentret for Landbrug - Agro Food Park 15 - 8200  Århus N - Tlf: 87 40 50 00 - Fax: 87 40 50 10 - Email: