Håndtering af Foldtyre i Prognosen
|
Procedure for indberetning af løbning af kvier ved foldtyr |
|
Procedure for indberetning af løbning af kvier ved foldtyr.
Hvis en foldtyr har gået hos en flok kvier og man i besætningsprognosen ønsker at gå ud fra, at alle kvierne er blevet drægtige i løbet af en kort periode, skal følgende procedure anvendes:
- De pågældende kvier afkrydses i dyrelisten under fanen dyreoplysninger og i hændelse oprettes en insemineringsdato.
- Hvis den (de) oprettede insemineringsdato(r) er mindre end 90 dage før prognoseperiodens startdato skal der for de pågældende kvier anføres en dato, hvor de erklæres drægtig.
Hvis man ikke anfører en dato for drægtighed regner besætningsprognosen med den anførte drægtighedsprocent (se under fanen reproduktion). Hvis drægtighedsprocenten for eksempel er 60 vil kun 60 procent af de indberettede kvier kælve som forventet, altså ca. 9 måneder efter insemineringsdatoen. Kælvningstidspunktet for de sidste 40 procent af kvierne vil enten blive styret af alderen for startinseminering (se under fanen reproduktion) eller styret af en tidligere indberettet insemineringsdato med ukendt drægtighedsstatus.
Hvis den (de) oprettede insemineringsdato(r) er mere end 90 dage før prognoseperiodens startdato er det ikke nødvendigt at indberette en dato, hvor kvierne erklæres drægtige. Det skyldes, at man i prognosen går ud fra, at en kvie er drægtig hvis der ikke er indberettet en ny insemineringsdato inden for 90 dage efter seneste insemineringsdato.
Hvis en foldtyr bliver lukket til en flok kvier, for eksempel fire uger i maj måned 2001, og man i besætningsprognosen ønsker at gå ud fra, at alle kvierne bliver drægtige i løbet af de fire uger kan løbningerne indberettes på to måder:
Metode 1:
- De pågældende kvier afkrydses i dyrelisten under fanen dyreoplysninger og i hændelse oprettes en insemineringsdato.
- Under fanen reproduktion ændres drægtighedsprocenten for kvier til 100 procent for den periode (i eksemplet maj måned 2001), som man har indberettet insemineringsdato i.
Det er ikke muligt at anføre en dato for drægtighed for en inseminering, som ligger efter dags dato.
Metode 2:
- Under fanen reproduktion vælges for den aktuelle periode (i eksemplet maj måned) den ønskede/aktuelle alder for startinseminering.
- Insemineringsprocenten sættes til 100 og drægtighedsprocenten sættes til 80 eller 90 for maj måned.
Metode 2 bør kun anvendes i de tilfælde hvor alderen på kvierne i flokken er rimelig ens.
Vær endvidere opmærksom på følgende forhold ved indberetning af løbninger i besætningsprognosen:
Der kan ikke indberettes inseminering på dyr efter dato for positiv drægtighedserklæring
Der kan indberettes en ny inseminering på dyr, som i dyreoplysninger er angivet med "sidste insemineringsdato". Disse dyr har jo ukendt drægtighedsstatus i Kvægdatabasen.
Kvier med angivelse af forventet kælvedato på dyrelisten er kvier som enten er erklæret drægtig eller kvier med sidste insemineringsdato mere end 90 dage før datoen for prognoseperiodens start.
Bemærk, at der med prognoseperiodens start i ovennævnte menes den dato som prognoseperioden tidligst kan begynde
For yderligere oplysninger kontakt: Dit Landbrugscenter, eller
Jens Vingborg Dansk Landbrugsrådgivning, Landcentret, Dansk Kvæg Telefon: 8740 5000 Telefax: 8740 5010
E-mail: jev@landscentret.dk |
Videncentret for Landbrug - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - Tlf: 87 40 50 00 - Fax: 87 40 50 10 - Email: