Support
Ring til os på 7015 5015
Har du et problem?
Skriv til Kundeservice
Ønsker du at tilmelde dig LandbrugsInfo?
Klik her
Fjernsupport
Klik her
Nyhedsbreve
Tilmeld dig her  

Bestilling af produktblade og prisliste
Ved at klikke her, kan du gå direkte ind på vores bestillingsside for produktblade og prislisten for 2012.
Mange faktorer påvirker fodereffektiviteten 
Når du øger foderniveauet til malkekøerne, falder fordøjeligheden af rationen. Det kan ikke undgås. Men sammensætningen af foderrationen, foderspild, antal syge og stressede køer og foderets kvalitet spiller også en meget stor rolle for, hvilken fodereffektivitet du opnår i din besætning. Fodereffektiviteten bestemmer faktisk, hvor højt et foderniveau det kan betale sig at ligge på
Mange faktorer påvirker fodereffektiviteten

Når du øger foderniveauet til malkekøerne, falder fordøjeligheden af rationen. Det kan ikke undgås. Men sammensætningen af foderrationen, foderspild, antal syge og stressede køer og foderets kvalitet spiller også en meget stor rolle for, hvilken fodereffektivitet du opnår i din besætning. Fodereffektiviteten bestemmer faktisk, hvor højt et foderniveau det kan betale sig at ligge på.

En høj fodereffektivitet giver en høj marginal effektivitet
Det er almindelig kendt, at fodereffektiviteten hos malkekøer sjældent når 100%, og at vi faktisk også er udmærket tilfreds med mindre. Det kræver selvfølgelig en forklaring, at vi ikke er interesseret i at nå højeste fodereffektivitet.

Årsagen er, at der er et naturligt fald i fodereffektiviteten med stigende foder-niveau. Det kaldes loven om det aftagende merudbytte. Vi kender det fra marken, hvor det sidste kg N ikke giver samme merudbytte som det første kg. Det betyder, at det er afkastet af den sidste foderenhed, der bestemmer, hvor stærkt vi skal fodre. Værdien af mælk og kød opnået fra den sidste foderenhed skal netop dække udgifterne til foderenheden. Udnyttelsen af den sidste FE kaldes den marginale fodereffektivitet. I beregningen skal selvfølgelig også indgå de sundhedsmæssige konsekvenser af det øgede foderniveau.

Størrelsen af den marginale effektivitet afhænger imidlertid af, hvilken foder-effektivitet der generelt opnås i besætningen. Jo højere generel fodereffektivitet, desto højere bliver den marginale fodereffektivitet.

Foderniveauets betydning for fodereffektiviteten
I figur 1 er vist den nævnte sammenhæng mellem foderniveauet (optagne FE) og udnyttede FE. Figuren viser, at ved et foderniveau på ca. 12 FE kvitterer koen også med livsytringer svarende til 12 FE. Ved et foderniveau på 20 FE kvitterer koen derimod kun for knap 17 FE. Denne forskel skyldes, at foderet bliver for-døjet dårligere, når vi øger foderniveauet.


Figur 1. Sammenhæng mellem optagne FE og udnyttede FE

Kan vi gøre noget ved det? Nej, vi kan ikke hindre faldet i fordøjeligheden, men vi kan påvirke, hvor stor faldet i fordøjeligheden bliver ved stigende foderoptagelse. Det hænger sammen med det vommiljø, vi skaber med rationen. Hvis vi fodrer med store mængder af letfordøjeligt grovfoder med mange fordøjelige celle-vægge, og hvis vi supplerer med kraftfoder, hvor der også er lagt vægt på cellevægge i stedet for for eksempel store stivelsesmængder, har vi en ideel situation, hvor reduktionen i rationens fordøjelighed er mindst mulig. Gør vi det modsatte - fodrer med det, vi kalder belastede rationer - er reduktionen større. Med den virkning af sammensætningen på rationen må vi derfor også forvente, at et fodringsprincip, der tilgodeser vommiljøet godt (for eksempel fuldfoder), har en positiv virkning på fodereffektiviteten ved belastede foderrationer.

Det optimale foderniveau tager udgangspunkt i faldet i fodereffekti-viteten
Det, at fodereffektiviteten falder ved stigende foderniveau, er der taget højde for, når der beregnes et optimalt foderniveau i Bedriftsløsning. I fremtiden vil der også være anført i opgørelser på EFK’er, hvilken fodereffektivitet du kan opnå, når der er taget hensyn til foderniveauet i relation til ydelsespotentialet i netop din besætning.

I en besætning med 9.000 kg EKM vil en normalration kunne udnyttes med ca. 92%, når der er korrigeret for foderniveau.

Overfodring reducerer fodereffektiviteten
Den afhængighed af foderniveau betyder selvfølgelig, at fodereffektiviteten falder yderligere, hvis køerne overfodres i forhold til det planlagte. Bare én ekstra FE for meget til alle køer reducerer effektiviteten med ca. 2,5%. Det forstærkes selvfølgelig, jo mere der overfodres.

Foderspild

En måske overset tabspost er foderspildet ved foderbordet. Nogle køer slæber foder ned mellem forbenene, og der kan givetvis være andre årsager til, at køerne slet ikke får ædt det, der er tiltænkt dem. Posten vil variere meget i størrelse, men kan måske udgøre 2-5% af foderet.

Syge og stressede køer
Det er almindeligt kendt, at syge køer kan bibeholde en mælkeydelse og en foderoptagelse, men tabe utrolig hurtigt i huld. Vi mangler desværre viden om, hvor meget fodereffektiviteten er reduceret ved syge og stressede køer, men det er sandsynligvis en meget kraftig reduktion, der er tale om. Køer med feber bruger energi til at hæve temperaturen, og køer med fordøjelsesforstyrrelser vil have reduceret fordøjelse og absorption af næringsstofferne. I en modelbereg-ning baseret på køers ydelse og foderoptagelse blev reduktionen i fodereffektivi-teten beregnet til 15-20% for syge køer. Med 10% køer, der ikke er helt raske, betyder det, at fodereffektiviteten for besætningen kan være reduceret ca. 2%.

Dyrevelfærd betaler sig
Uro i stalden vil også reducere fodereffektiviteten. Derfor vil et roligt staldmiljø med mulighed for, at svage køer kan vige for stærke, hvor der er god plads ved foderbordet, og hvor 1. kalvs køerne er adskilt fra de øvrige efter kælvning, give en højere fodereffektivitet. Køer i brunst kan også give stor uro i løsdrifts-systemer. Hvis de kan separeres fra, vil det være fordelagtigt for fodereffektivi-teten.

Sundt og velkonserveret foder

En faktor, der også kan reducere fodereffektiviteten, er foderets kvalitet. Ensilage, der ikke er konserveret tilstrækkeligt godt, mister foderværdi. Foder med varme og foder med mug eller skimmelsvampe har også mistet foderværdi og kan sandsynligvis også reducere fordøjelsen af det sunde foder.

Overfodring med protein
Hvis der ikke er balance mellem behovet for protein og proteinforsyningen, kræ-ver det energi at komme af med overskydende kvælstof. Normalt regner vi med ca. 0,8 FE for at fjerne et kg overskudsprotein. Der skal kun et overskud af AAT og PBV på tilsammen 25-30 gram pr. FE til at reducere fodereffektiviteten ca. 2%.

Afslutning
Der er mange forklaringer på en dårlig fodereffektivitet. Enkelte årsager er uundgåelige, men mange kan påvirkes i en retning, så den samlede foder-effektivitet kan blive høj. Det er vist i den foregående artikel, at det for mange er tilfældet. Desværre er der også mange, hvor der skal følges op på de faktorer, der kan være skyld i en dårlig fodereffektivitet.

  • Det optimale foderniveau til højtydende køer giver en fodereffektivitet på 90-93%
  • Uharmoniske rationer kan reducere effektiviteten med 2-5%?
  • Overfodring med bare én FE reducerer effektiviteten med ca. 2,5%
  • Foderspild udgør måske 2-4%?
  • Syge og stressede køer og uro i flokken kan reducere effektiviteten med 2-5%?
  • Overskud af protein 2-4%

For yderligere oplysninger kontakt:
Dit Landbrugscenter, eller

Jens Vingborg
Dansk Landbrugsrådgivning,
Landcentret, Dansk Kvæg
Telefon: 8740 5000
Telefax: 8740 5010

E-mail: jev@landscentret.dk  

Videncentret for Landbrug - Agro Food Park 15 - 8200  Århus N - Tlf: 87 40 50 00 - Fax: 87 40 50 10 - Email: