Hvorfor står der for mange dyr i startværdi i forhold til Kvægdatabasen og DLBR IT pc-programmerne?
Hvis der er afgået dyr fra besætningen hvor modtageren har registreret indgang mens landmanden endnu ikke selv har registreret afgang, vil disse dyr stadig være aktive i oprindelig besætning.
Det sker typisk når slagteriet eller DAKA har meldt indgang straks når de modtager dyret, og landmanden/RYK endnu ikke har registreret afgang i Dyreregistrering.
Hvorfor kælver mine kvier ikke i prognosen?
For at der forekommer kælvninger, skal der være en reproduktionshændelse på dyrene, det gælder både for køer og kvier. Det betyder, at hvis der er foldtyr i besætninger, er det vigtigt at løbeperioder og/eller drægtig indberettes i Dyreregistrering.
Hvorfor overholdes min./max. grænserne for udsætterprocenten ikke? Fremskrivningen sker med en uges mellemrum og hvis månedsskifte ligger mellem to fremskrivningsdatoer, kan der ske over- og underskridelser for eksempel:
- Underskridelse af min. udsætterpct. kan ske, hvis der slagtes sidst på måneden eller ved årsskifte
- Overskridelse af max. udsætterpct. kan ske, hvis der sælges køer sidst på måneden
Hvorfor blev min kommentar på en udskrift ikke gemt?
For at gemme en kommentar skal man trykke OK, både i feltet, hvor man taster kommentaren og derefter trykke OK til at udskrive eller vise udskriften.
Hvorfor er der forskel mellem hhv. indberettet og forventet ydelse i de næste 12 måneder i prognosen?
Indberettet ydelse er som standard den ydelse, der er opnået i besætningen de sidste 12 mdr.
Fremskrivningen af mælkeydelsen sker via en beregning af: Dagsydelsen pr. ko ud fra summen af standardydelse og kosats.
Standardydelsen pr. ko beregnes ud fra standard laktationskurver med følgende data input:
|
Niveau
|
Data
|
Effekt på standardkurverne:
|
|
Besætning
|
Ydelsesniveau
|
Ydelsesniveauet parallelforskyder kurverne og ændrer formen lidt
|
|
Ko
|
Kælvenr
|
For kælvenr. 1., 2. og øvrige er der estimeret parametre, således at der kan beregnes standardkurver for hver af disse pr. race.
|
|
Ko
|
Afstand fra kælvning
|
Information om hvor langt koen er i laktationen
|
|
Ko
|
Tomperiode i indeværende laktation
|
Når koen bliver drægtig falder ydelsen
|
|
Ko
|
Alder ved 1. kælvning
|
For 1. kalvs køer indgår information vedr. alder ved 1. kælvning. Alderen har indflydelse på ydelsen i 1. laktation, hvor højere alder giver højere ydelse.
|
|
Ko
|
Race
|
For hver af racerne RDM, SDM, Jersey og DRH er der estimeret et sæt parametre, således at der kan beregnes standardkurver for hver af disse racer.
|
|
Niveau
|
Data
|
Effekt på standardkurverne:
|
|
Besætning
|
Ydelsesniveau
|
Ydelsesniveauet parallelforskyder kurverne og ændrer formen lidt
|
|
Ko
|
Kælvenr.
|
For kælvenr. 1., 2. og øvrige er der estimeret parametre, således at der kan beregnes standardkurver for hver af disse pr. race.
|
|
Ko
|
Afstand fra kælvning
|
Information om hvor langt koen er i laktationen
|
|
Ko
|
Tomperiode i indeværende laktation
|
Når koen bliver drægtig falder ydelsen
|
|
Ko
|
Alder ved 1. kælvning
|
For 1. kalvs køer indgår information vedr. alder ved 1. kælvning. Alderen har indflydelse på ydelsen i 1. laktation, hvor højere alder giver højere ydelse.
|
|
Ko
|
Race
|
For hver af racerne RDM, SDM, Jersey og DRH er der estimeret et sæt parametre, således at der kan beregnes standardkurver for hver af disse racer.
|
Kosats:
|
Niveau
|
Data
|
Effekt på standardkurverne:
|
|
Ko
|
Kosats
|
Hvis der foretages ydelseskontrol beregnes kosats som et tillæg/fradrag til standardkurven i indeværende laktation. Kosatsen beregnes ud fra forholdet mellem opnået ydelse og standardydelse, hvor nyeste ydelseskontrol vægter mest svarende til 50%, næstnyeste: 25%, tredienyeste: 12½% osv.
|
Hvis sammensætningen i besætningen (andel af 1. kalvs køer, 2. kalvs køer og øvrige køer) afviger fra standard vil den forventede ydelse afvige ifht. den indberettede/opnåede ydelse. Eksempelvis i en besætning med mange 1. kalvs køer vil der typisk være en lavere opnået ydelse end den der beregnes i prognosen.
Samme forhold gør sig gældende for reproduktionsforholdene.
Hvorfor er der forskel på mælkemængden i prognosen og det der er i tanken?
Forskel mellem mælkemængden beregnet i prognosen og det der findes i tanken kan skyldes, at startgrundlaget for prognosen ikke svarer til det aktuelle i besætningen.
- Ydelsesniveau i prognosen: Startgrundlaget i prognosen er standard: ”Opnået ydelse fra ydelseskontrollen de sidste 12 mdr.”. Hvis der ikke er foretaget ydelseskontrol i besætningen anvendes mejerital, idet der regnes med leveringspct. på 95. Hvis der ikke findes en værdi for den ønskede 12 måneders periode, tjekker prognosen om der findes en værdi for nøgletallet op til to måneder bagud ellers indsættes en standardværdi markeret med fed.I tilfælde hvor der eks. anvendes et standardtal som startgrundlag for ydelsesniveauet i prognosen kan der være stor forskel ifht. det faktiske ydelsesniveau og dermed forskel mellem mælkemængden beregnet i prognose og mælkemængden i tanken.
- Antal køer: Startgrundlaget svarer til antal levende dyr på prognosestartdato. Forskel kan evt. forekomme ved dyr, der er sendt til slagtning eller destruktion og er registreret af DAKA eller slagteri, men som endnu ikke er registreret i besætningen. Disse dyr tælles med i prognosen.
- Leveringspct. i prognosen: Startgrundlaget er standard: ”Opnået leveringspct. for de sidste 12 mdr.”. Hvis ikke værdien findes tjekker prognosen om der findes en værdi for nøgletallet op til to måneder bagud ellers indsættes en standardværdi på 95%. Der kan evt. forekomme forskelle på leveringspct. i en situation, hvor landmanden tilbageholder mælk pga. kvotetilpasning el. lign.
Øvrige forhold kunne være:
- Antal af kælvninger. Forskelle i antallet af kælvninger i prognosen og aktuelt i besætningen kan skyldes at reproduktionsdata ikke er opdaterede for besætningen – f.eks. ved brug af foldtyr.
- Kosats beregningen er et estimat for, om ydelsen er stigende eller faldende. Hvis den sidste YKTR ikke har været repræsentativ, kan det give forskelle mellem mælkemængden i tank og det der er beregnet i prognosen (se evt. FAQ vedr. ” Hvorfor er der forskel mellem hhv. indberettet og forventet ydelse i de næste 12 mdr. i prognosen?” for yderligere oplysninger).