Default skin
 
Hvis du ser denne side, er det fordi det ikke er angivet hvilket layout dette site skal anvende.
For at vælge et layout skal du klikke på punktet "Konfiguration" i redigeringsmenuen og under fanebladet "skinning" angive hvilket skin der skal anvendes.

Hvis punktet "Konfiguration" ikke findes i redigeringsmenuen skal du oprette en side baseret på "Konfiguration" skabelonen. Herefter kan du angive et skin.


Få økonomistyring til halv pris 
Kampagnepriser på udvalgte programmer i DLBR Økonomi IT gøres permanente. Samtidig ændres prisstrukturen.
Få økonomistyring til halv pris

Spar op til 5.000 kr. på udvalgte økonomiprogrammer i DLBR Økonomi IT.

Sådan lød et af de gode tilbud fra Dansk Landbrugsrådgivning i forbindelse med Agromek 2006

Kampagnen blev så stor en succes, at de gunstige priser nu er blevet gjort permanente. Det betyder, at landmænd og andre kunder fremover har en fast lav startpris, hvis de beslutter sig for at anskaffe sig et af programmerne i pakken.

Abonnementspriserne er derimod de samme. Hensigten med at halvere priserne er at få endnu flere brugere til at anvende økonomistyring i deres virksomhed, forklarer landskonsulent Niels Bloch, Landscentret.

"Selvfølgelig kan du klare dig med at lave den daglige bogføring i DLBR Ø90 Online. Men programpakken i DLBR Økonomi IT giver mulighed for fakturering, budgettering og budgetkontrol. Dermed kan du også bruge dem til at styre økonomien på din bedrift", siger Niels Bloch.

Nedsatte programmer
De DLBR Økonomi IT programmer, der er omfattet af prisnedsættelsen, er:

  • DLBR Bogføring. Programmet gør det nemt at indtaste bilag og lave daglig bogføring.
  • DLBR Fakturering. Udform professionelle fakturaer. Så snart du har oprettet kunder, produkter og betalingsbetingelser, kan du skrive ud – eller sende elektronisk, hvis du har ePostkasse.
  • DLBR Budget. Beregn din driftskredit pr. måned og forudse dit behov for likviditet. Desuden kan du for hele året se, om produktionen er rentabel, ligesom du kan se afvigelser fra budgettet.
  • DLBR Produktionsbudget og –kontrol. Sætter kroner og øre på din produktion ved at sammenligne det budgetterede resultat med det faktiske for hver delproduktion (vinterbyg, sædskiftegræs, slagtesvin m.fl.). Du kan også planlægge køb og salg af foderkorn.
  • DLBR Bedriftsplan. Til strategisk planlægning. Ved at indtaste din produktionsplan får du beregnet dit dækningsbidrag, EU-støtten og dine omkostninger til produktionen. I den kommende version får du tillige et bud på kapacitetsomkostninger, arbejdsforbrug plus aktiver og passiver i balancen.

Fra bogføring til økonomistyring

På sigt er det målet, at økonomiløsninger til landbruget skal være tilgængelige via Internettet. Så bliver der for alvor åbnet for, at kunderne kan gå fra bogføring alene til mere aktiv økonomistyring.

"Men indtil da vil det være en klar fordel for landmændene at tage dette skridt med de programmer IT-pakken, der nu har en lavere startpriser", mener Niels Bloch.

Figur 1. Programmet DLBR Bedriftsplan er specielt udviklet som et værktøj til landmandens strategiske planlægning. Foto: Jens Tønnesen.

For yderligere oplysninger kontakt:
Dit Landbrugscenter, eller

Niels Bloch
Dansk Landbrugsrådgivning,
Landcentret, Økonomi
Telefon: 8740 5000
Telefax: 8740 5090

E-mail: nib@landscentret.dk

Publiceringsdato: 07-06-2006


Log ind