LetFarm Connector 

Verdens mest enkle sprøjte- og tidsregistrering på mobil og tablet fås nu også til dit Mark Online.

LetFarm Basis Connector
LetFarm er markedets hurtigste og sikreste måde at registrere tids- og materialeforbrug direkte fra marken med mobil eller tablet. Med GPS-registrering opdager mobilprogrammet automatisk, når du kører ind og ud af marker og beder om få informationer med det samme - det sikrer, at du husker at registrere i samme øjeblik, som opgaven bliver udført.
På bare sekunder og med få klik, får du registreret alle opgavens detaljer og med GPS-registrering finder mobilprogrammet også selv ud af, hvor lang tid maskinerne har stået stille i løbet af en opgave, hvor lang tid der er brugt på vejen m.m. Udover markopgaver, er det også muligt at registrere vedligehold på maskiner.

For at starte med systemet, skal du importere dine oplysninger fra Dansk Markdatabase (Mark Online). Bedriftens medarbejdere og maskiner m.m. samt timeomkostninger indtastes i LetFarms Internetprogram og så er systemet klart til brug. I Internetprogrammet ses alle registreringer – du kan endda se de opgaver, der er igang i marken.

Dine Sprøjteopgaver i LetFarm kan du efterfølgende overføre til Mark Online, hvor du kan bruge Mark Onlines Pesticidkontrol og indberette direkte til NaturErhvervsstyrelsens Sprøjtejournal-indberetning (SJI).
LetFarms internetprogram indeholder bl.a. oversigt over markøkonomi, sprøjtejournal, markkort, brug af maskiner og personale og meget mere. LetFarms offline-funktion sikrer, at du altid har mulighed for at registrere – også hvis du ikke har datasignal i marken.

Mobiler og tablets

Mobilprogrammet kan hentes på alle telefoner og tablets, som kommer fra Apple eller har Android-styresystemet. Man kan med fordel bruge en fastmonteret tablet med 7” skærm i sin sprøjtetraktor, som kan købes særskilt hos LetFarm.
Bemærk, at LetFarm Connector forudsætter, at du har Mark Online i Basic, Plus eller Premium-versionen.

Kom i gang i dag

  1. Tegn abonnement enten hos din DLBR planteavlskonsulent, hos DLBR IT Hotline 7015 5015 eller på www.dlbr.dk/it

  2. Modtag dit LetFarm-brugernavn og adgangskode indenfor kort tid

  3. Brug 1-2 timer på at oprette medarbejdere, maskiner m.m., og så er I klar til bruge app’en. Ønsker du et 2-timers opsætningsbesøg (inkl. kort demo til medarbejderne), så nævn også dette ved din bestilling – det koster 3.490 kr. ex. transport. Du kan også bestille fjernopsætning, hvilket koster 2.000 kr.

 

 

Mark Mobile

 

 

LetFarm Connector

 

Forbundet til Mark Online

x

x

Manuel mobilregistrering

x

x

Mobil GPS-registrering

-

x

Registrering af sprøjtninger

x

x

Registrering af tid

-

x

Virker uden datasignal i marken

-

x

Medarbejder- og maskinstatistikker

-

x

Mulighed for dieseljournal

-

x

Mulighed for markkort på mobilen

-

x

Mobilplatform

Web

Android og Apple



Dit LetFarm Connector-abonnement åbner op for spændende tillægsmoduler – på web og på mobilen!

LetFarm Brændstof

Modulet giver mulighed for at registrere alle optankninger, så du hurtigt og præcist kan få en udførlig dieseljournal samlet på Internetprogrammet – samme sted som du samler dine opgaver.
Det eneste du skal gøre ved opstart, er at oprette din brændstoftank (evt. flere) og indtegne den på et kort i Internetprogrammet – og så er du og dine medarbejdere klar. Mobilprogrammet opdager så selv, når man kører ind til tankområdet, og finder den rigtige side frem på mobilen. Det eneste man skal indtaste er antal litere samt timetællerstanden




LetFarm Mobilkort

LetFarms nye Mobilkort-modul giver dig mulighed for at tage dine markkort med ud på mobilen. Markkortene er altid ajourført og farvelagt efter den afgrøde, der er på markerne. Du har også mulighed for at trykke på hver enkel mark og se størrelsen, afgrøden, ejendom samt alle de opgaver, der er udført på marken.
Udover det, har man også mulighed for at lave enkle GPS-punktmarkeringer i marken. Det giver mulighed for at markere observationer af plantesygdomme, nedgravede brønde m.m., som de andre medarbejder også har mulighed for at se – både på Internetprogrammet og mobilen.


LetFarm Tracking

Med LetFarm Connector kan du allerede se de igangværende opgaver, som medarbejderne har startet fra mobilen/tablet’en i marken. Tracking-modulet giver dig samtidig mulighed for at se dine medarbejderes og maskiners positioner direkte på et kort på Internetprogrammet – evt. til brug for løbende disponering.


LetFarm Stempelur

Med LetFarms stempelur, kan I på få minutter komme i gang med at udskifte jeres arbejdstidssedler med et væghængt stempelur, hvor man hurtigt og let kan stemple ind ved start på arbejdsdagen samt stemple ud, når man går hjem. Og benytter I overtider, kan man også angive overtidsforbrug ved udstemplingen.
Ved lønperiodens afslutning er det hurtigt og let at aflæse antallet af arbejdstimer på Internetprogrammet og bruge det til beregning af løn.
 

Se priser på www.dlbr.dk/it

DLBR IT er forhandler af LetFarm.
Kontakt din planteavlskonsulent for yderligere oplysninger og bestilling

Videncentret for Landbrug P/S - Agro Food Park 15 - 8200  Aarhus N - Tlf: 70 15 50 15 - Fax: 87 40 50 10  - Cookiepolitik