Faktureringsmodul i DLBR Ø90 Online er klar
Udviklingen af Faktureringsmodulet i Ø90 Online er sket således at modulet er en integreret del af Ø90 Online, når en faktura bliver bogført bliver posteringerne dannet i Kasseregistrering og kunden kan få til sendt fakturaen. Målet med Faktureringsmodulet har været, at videreføre ”den røde tråd” i Ø90 og sætte fleksibilitet og brugervenlighed i højsædet.
Faktureringsmodulet indeholder mange faciliteter, som blandt andet, integration med indlæst bankdata, nyt varekartotek med god søgefacilitet, bedre udskrifter og større debitorgruppe, samt gruppering af varenummer til brug i fakturering.
Faktureringsmodulet kan selv udskrive faktura inkl. girokort, uden at man behøver at have fortrykte blanketter med girokort på. Når man bruger girokort i sine faktura, har bogføringsprogrammet også muligheder for at genkende indbetalingen i banken, så der automatisk kan sættes det rigtige kontonummer på indbetalingen. Denne facilitet virker først fra september.
Faktureringsmodulet indeholder en rigtig god teksteditor og nye printfaciliteter, som giver mange muligheder for at designe sin egen faktura, herunder mulighed for at sætte sit eget logo på fakturaen.
Det bliver muligt at indlæse elektronisk varekartotek fra andre programmer. Det giver mekanikeren eller smeden mulighed for at indlæse varekartoteket fra sin leverandør. Der er indbygget en søgemaskine i faktureringsprogrammet, så man kan søge på både numre og tekster.
Faktureringsprogrammet indeholder også et kundekartotek med plads til utrolig mange kunder, de første 3.000 kunder med eget kontonr. og derfra på et fælles kontonr. Her kan programmet selv foreslå næste ledige debitornummer, så man hurtigt kan komme videre med de nye kunder. Det bliver også muligt at lave notater på den enkelte kunde, som så kan gemmes og genbruges til næste faktura.
Hvad sker der med faktureringsprogrammet i ØkonomiIT på pc (tidl. BEDRIFTSLØSNING)?
Udviklingen af faktureringsmodulet i DLBR Ø90 Online betyder, at Landscentret ikke længere udvikler på pc-faktureringsprogrammet. Men derimod vedligeholder Landscentret stadig fakturaprogrammet på pc med hensyn til fejl, kontoplan og lignende, indtil videre. Det er også stadig muligt at købe DLBR Fakturering (pc baseret). Det kan være aktuelt, hvis landmanden har budgetprogrammet, budgetkontrol og bogføring i DLBR ØkonomiIT på pc. Budgetprogrammet findes endnu ikke i en central udgave.
Til hvem anbefaler vi modulet Fakturering?
For de landmænd og virksomhedsejere, der i dag bruger DLBR Ø90 Online, er det en selvfølgelighed at anvende det nye faktureringsmodul, da modulet er en del af Ø90 Online.
De landmænd, der bruger DLBR Bogføring på pc og eventuelt DLBR Fakturering (pc baseret), men som ikke bruger budgetprogrammet, kan med fordel skifte til DLBR Ø90 Online, der både indeholder bogføringsprogram (Kasseregistreringsmodul) og det nye Faktureringsmodul.
DLBR Ø90 Online
DLBR Ø90 Online er et brugervenligt økonomiprogram, der gør bogføring, momsopgørelse, budgetkontrol, fakturering og statusopgørelse nemmere end nogensinde. Med DLBR Ø90 Online slipper brugeren for at skifte mellem forskellige programmer, når han skal styre sin økonomi. Programmet består af modulerne kasseregistrering, fakturering og statusseddel, der har samme lettilgængelige brugerflade.
Regnskabskontoret og landmanden/ virksomhedsejeren anvender samme program. Landmanden og virksomhedsejeren har dog alene adgang til de tre nævnte moduler. DLBR's regnskabskontorer har via internettet adgang til de tal, der er indtastet og kan derfor f.eks. lave en momsopgørelse eller gøre bogføringen færdig for landmanden.
Regnskabskontoret har desuden adgang til en række andre moduler, der vedrører opgørelse af årsrapport og skatteregnskab.
Sikkerhed
Alle tal og oplysninger er opbevaret sikkert i en central database, og dermed er der ikke behov for manuelt at tage en sikkerhedskopi – det gør programmet. De løbende programopdateringer foretages automatisk via internettet. Dermed anvendes altid den nyeste version.
Abonnement på DLBR Ø90 Online
Alle tre moduler følger med abonnementet på DLBR Ø90 Online. Abonnementet er som udgangspunkt 590 kr. i 2007 og 700 kr. i 2008.
BEMÆRK, det årlige abonnement for DLBR Ø90 Online er vejledende. Prisen er centrenes abonnement ved Landscentret for DLBR Ø90 Online, pr. bruger. De lokale centre fastsætter selv abonnementet for Ø90 Online overfor landmanden eller virksomhedsejeren. Prisen afhænger af, om det enkelte center f.eks også foretager installationen af programmet, eller tilbyder kurser og service i programmet, som en del af det samlede abonnement for DLBR Ø90 Online.
DLBR Ø90 Online skal bestilles på alle DLBR regnskabskontorer.
For yderligere oplysninger kontakt:
Dit Landbrugscenter, eller
Morten Langgaard Madsen
Videncentret for Landbrug
Økonomi
Telefon: 8740 5000
Telefax: 8740 5199
E-mail: mtm@vfl.dk