Support
Ring til os på 7015 5015
Har du et problem?
Skriv til Kundeservice
Ønsker du at tilmelde dig LandbrugsInfo?
Klik her
Fjernsupport
Klik her
Nyhedsbreve
Tilmeld dig her  

Bestilling af produktblade og prisliste
Ved at klikke her, kan du gå direkte ind på vores bestillingsside for produktblade og prislisten for 2012.
Nyt om Dyreregistrering 
Her vises de seneste nyheder om Dyreregistrering
16.06.2007 Ændringer i Dyreregistrering

Nyheder i seneste version af DLBR-Dyreregistrering (2.4.7.0) kan læses her  

15.01.2007 Ændringer i Dyreregistrering

Dyreregistrering blev her i weekenden igangsat i version 2.4.6.2. Læs mere om ændringerne her.

15.09.2006 Ændringer i Dyreregistrering

Dyreregistrering sættes i gang her i weekenden (lørdag den 16.9.2006 klokken 21.00) i version 2.4.5.0. Læs mere om ændringerne her.

16.04.2006 Kvægdatabasen åbnes kl. 12.00

Dyreregistrering, web-dyr, KvikKoen mv. åbnes søndag den 16.04.06 kl. 12.00.

Kvægdatabasen har været lukket siden onsdag den 12.04.2006 kl. 18.00. På grund af opdatering af databasens software.Hvis du oplever uregelmæssigheder, vil vi meget gerne høre om det – send en mail til dyreregistrering@lr.dk

Venlig hilsen

Dansk Kvæg

12.04.2006 Dyreregistrering lukket i påsken.

Dyreregistrering, www.webdyr.dk, KvikKoen og landmandens servicetelefon lukker i påsken fra onsdag den 12.04.06 kl. 18.00 til tirsdag morgen den 18.04.06 kl. 03.00.
Årsagen er, at Kvægdatabasen skal opgraderes med nyt software. Vores hjemmeside www.dyreregistrering.dk vil blive opdateret med information om aktuel status om lukningen.

Indberetning af lovpligtige registreringer i påsken, når Kvægdatabasen er lukket.

Når du indberetter via Dyreregistrering, Web-dyr, KvikKoen eller Servicetelefonen, så har du 3 dages indberetningsfrist til at indberette lovpligtige registreringer. Da Kvægdatabasen er lukket i påskedagene kan kælvninger og omsætninger Skærtorsdag (13. april) og Langfredag (14. april) ikke indberettes indenfor denne frist.

Dansk Kvæg har aftalt med Fødevarestyrelsen, at lovpligtige registreringer Skærtorsdag og Langfredag skal noteres, evt. i Staldregistreringsblokken. Umiddelbart efter at databasen er åbnet igen skal hændelserne registreres via Dyreregistrering, Web-dyr, KvikKoen eller Servicetelefonen.

Indberetninger de øvrige påskedage kan foretages efter påske indenfor reglerne om indberetningsfrist.

Der vil fra Fødevarestyrelsen blive informeret til regionerne om ikke at foretage krydskontrol vedr. lovpligtige hændelser skærtorsdag og langfredag.

Venlig hilsen

Dansk Kvæg



10.03.2006 Dyreregistrering lukkes lørdag nat.

I morgen, den 11. 3. 2006 lukkes Kvægdatabasen klokken 20.00 og ca. 12 timer frem, på grund af større ændringer i sundhedsdelen af Dyreregistrering. Efter genåbningen skal der opdateres, hvilket sker automatisk ved start af Dyreregistrering.

10.03.2006 Dyreregistrering er på benene igen.

I går den 9. marts oplevede vi et virkeligt stort nedbrud af Kvægdatabasen. Af hensyn til slagteriernes arbejde og de dyr der var samlet sammen, lukkede vi alle andre brugere ude, for at holde slagterierne i gang. I nat, klokken 24.00 blev der lukket for alle brugere hvorefter teknikerne havde "fred" til klokken 04.45, hvor de igen gav grønt lys for at lukke brugere ind på systemet. I mellemtiden blev der taget kontakt til eksperter i Irland for at få løst problemet, der var lokaliseret til diskene i det såkaldte SAN-system, hvor data opbevares.

Stort set alt lokalprint er nu udskrevet og de sidste af de faste bestillinger bliver sendt mandag. Der er indkaldt ekstra personale i weekenden for at udsende kontrolprint.

09.03.2006 Dyreregistrering kører meget langsomt.

Der er desværre meget lang svartider for de brugere der overhovedet kommer ind på kvægdatabasen. Der arbejdes på højtryk for at løse problemet.

17.05.2005 Navneoplysninger i Kvægdatabasen og CHR

Dansk Kvæg og Fødevarestyrelsen har sammen foretaget modernisering af Kvægdatabasen og CHR. Et led i moderniseringen er, at de navne og adresseoplysninger, der anvendes i databaserne, er de officielle. Det betyder, at besætningsejerens og besætningsbrugerens navn og adresse hentes fra CPR-registeret, hvis ejer/bruger er oplyst ved CPR-nummer, og fra CVR-registeret, hvis ejer/bruger er oplyst ved CVR-nummer. I Kvægdatabasen har man hidtil kunnet anvende andre oplysninger.

Ønsker du et andet navn, f.eks. gårdnavn indgår i ejernavn, så kan du indberette det ønskede navn i CVR-registeret. Du kan indsende en ændringsblanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ændringsblanketten kan udskrives her


28.02.05 Foderudskrifter - ændringer

Der er i forbindelse med omlægningen af udskrifter til Oracle Report foretaget følgende ændringer vedr. Foderudskrifter:

Staldliste: Udgår - faste bestillinger er konverteret til Staldoversigt

Staldoversigt: Kolonnen foderbehov er erstattet af gram fedt og protein. Under Forventet kælvedato udskrives et ?-tegn uden kælvedato, hvis koen er mindre end 90 dage fra sidste inseminering og ikke har en positiv drægtighedsundersøgelse.

Tilskudsfodermidler udgår.

Foderliste, der viser alle fodermidler, kan man under parametre vælge kun at udskrive tilskudsfodermidlerne.

På Foderliste og Udfodringsliste er tilføjet en blok, der summerer de anvendte fodermidler.

På Foderlisten er den første blok - Mælkeproduktion første 24 uger efter kælvning - udgået og opsætningen af listen er ændret.

Foderforbrug - tildelingen på morgen hhv. aften ration er udgået

Fodertavle er uændret. Man kan under parametre vælge alle fodermidler eller tilskudsfodermidler.

Henvendelse om Foderudskrifter rettes til Jens Vingborg, tlf 87 40 53 09, jev@landscentret.dk


28.02.2005 Status efter weekendens igangsætning

Dyreregistrering kører normalt

- Brugerne kan logge på og opdatere den nye version 2.3.0.0

- Lokal print kører

- Stamtavler enkelt dyr kan ikke udskrives

- Celletalsopgørelsen er fejlramt - det bliver rettet i løbet af dagen.

- Vi har enkelte småfejl på andre udskrifter

- Dansire og ny fane til insemineringer er OK

- Servicetelefonen er kørende


25.02.2005 Lukning af Kvægdatabasen d. 25., 26. og 27. februar
I weekenden den 26.-27. februar igangsættes et nyt udskriftssystem. Derfor er Kvægdatabasen lukket fra fredag den 25. februar kl. 12 til søndag den 27 februar senest kl. 24.

Omlægning af udskrifterne har til formål at flytte udskriftskørslerne fra IBM´s maskine til Dansk Kvæg´s egne servere. Samtidig er udskrifterne omlagt til Oracle Report, som giver bedre muligheder for at designe nye udskrifter.

Bestilling af udskrifter i Dyreregistrering
Som noget nyt skal man klikke på knappen 'Bestil' efter man har markeret, de udskrifter man vil bestille.
Se her hvordan man bestiller udskrifter

Udskrifterne Staldtavler køer, kvier og tyre samt Fodertavler kan nu også bestilles som lokal print.

Vis udskrifter
Fejllister, Hændelseslister, Akut hændelseslister samt Mælkeproduktionsopgørelsen til ydelseskontrollerede besætninger, som sendes med post til landmanden, dannes fremover også som lokal print og kan findes under Vis udskrifter.

Egen udskrift
Egen udskrift kan fortsat anvendes i det nye udskriftssystem til udskrifterne af typen Linie og Gruppe.
En Egen udskrift laves på samme måde som hidtil.

Funktionen 'Afprøv' er afløst af funktionen 'Opret udskrift'.
'Opret udskrift' betyder, at den Egen udskrift man har lavet automatisk bliver konverteret til det nye udskriftssystem.

Udskriften kan bestilles under 'Bestil lokal udskrifter' i Hovedmenu på besætningsfanen eller på fanen 'Dato besætning' på vejlederfanen.

Hvis du opretter Egen udskrift på vejlederfanen, skal du sætte flueben i kolonnen 'Kopi til alle besætninger' for at kunne bestille udskriften.


25.05.2004 Dansk Kvægs servicetelefon - ændringer
I dag igangsættes ændringer på Dansk Kvægs servicetelefon (Voice respons) tlf.nr. 7015 1333.
På Dansk Kvægs servicetelefon kan der fremover indberettes omsætning,kælvning/læmning og flokflytning af får/geder foruden de eksisterende muligheder for øremærkebestilling og dokumentbestilling.
Der kan ikke mere bestilles dokument til både hjembesætning og udstationeringsbesætning.
Erstatningsmærker til dyr født i egen besætning kan bestilles ved indtastning af dyrnr.
Der er henvisning til/fra Landmanden servicetelefon (Danish Crown).

Det gamle tlf.nr. 8621 4587 til Landmandens servicetelefon forventes nedlagt i juni måned. Herefter er det ikke længere muligt at bestille udskrifter via servicetelefonen. Vi nedlægger bestilling af udskrifter via servicetelefonen, fordi dette tilbud kun har et meget lille antal brugere.


11.12.2003 Til brugere af web-dyreregistrering

Vi har nu lavet en ny version af WEBDYR. Den findes på adressen www.webdyr.dk.
Det er nu også muligt at bestille øremærker (serie-, erstatnings- og suppleringsmærker, tænger m.v.), samt dokumenter via websiden. Desuden kan man indberette flytning af flokke af får og geder.

Vi har lavet det på den måde, at de nuværende brugere bare kan logge sig på det nye system, med deres nuværende logon, men nye brugere skal som hidtil kontakte os for at få et brugernavn og et password. Det koster 206 kroner at blive registreret som ny bruger.

Det nye og det gamle system kører parallelt i en periode, hvorefter det gamle system lukkes, ved at viderestille fra den gamle side til den nye.

Vi vil som altid gerne høre fra brugerne hvis der er fejl, mangler eller ønsker i forbindelse med den nye WEB-løsning.

Vi har forhåbentlig alle steder forsynet systemet med bekræftelser på det indberettede, men hvis man er i tvivl om en indberetning er faldet på plads, kan man søge på dato, og hvis man ikke kan finde den her, er den ikke gået på plads.

Specielt for vejledere:
Da systemet ved logon finder alle de besætninger man er legaliseret til, skal man som vejleder logge på på en lidt anden måde. For ikke at finde alle de besætninger frem som I er legaliserede til, kommer der en boks til valg af besætningsnumre. Man skal her taste det ønskede nummer og klikke på knappen skift. Det betyder så også en nem adgang til at skifte mellem de forskellige besætninger, idet man bare skriver et nyt nummer og skifter.


15.09.2003 Bestilling af sundhedsdokumenter m.fl. er lagt ind på Dansk Kvæg´s servicetelefon

Bestilling af sundhedsdokumenter, kvægpas, slagtekalvedokumenter og omsætningsdokumenter (får og geder) er lagt ind på Dansk Kvæg´s servicetelefon på 7015 1333. Dermed findes både øremærkebestilling og bestilling af dokumenter her.
I den kommende uge fjernes muligheden for at bestille sundhedsdokumenter via Landmandens servicetelefon på 7013 3131. Hvis man vælger bestilling af dokumenter her, vil man blive henvist til det nye nummer.


11.06.2003 Ny installations-cd til Dyreregistrering


Hvis du har fået ny pc, formateret pc´en eller har opgraderet til en nyere version af Windows, bedes du kontakte os for at få tilsendt en ny installations-cd til Dyreregistrering. Installations-cd´ere til Dyreregistrering fra før 1. april 2003 er ikke længere brugbare.


08.11.2002 Mailservice for brugere af Dyreregistrering

For at kunne give brugere af Dyreregistrering information om driftsforstyrrelser, programændringer etc. har vi oprettet en mailservice (nyhedsbrev) - som betyder, at du kan få sådanne meddelelser tilsendt via mail.

Du kan tilmelde dig til mailservice her.
Hvis du allerede modtager nyhedsbreve om Dyreregistrering, skal du ikke tilmelde dig igen, men der er mulighed for at tilmelde sig til andre services.
Du skal indtaste din e-mail adresse. Klik på knappen Vis tilmeldinger
Du kan nu vælge de nyhedsbreve, du ønsker at modtage med e-mail. Bemærk, nogle af nyhedsbrevene kræver login til Landbrugsinfo. Læs mere om login til Landbrugsinfo her.
Nyhedsbreve om Dyreregistrering kræver ikke login til Landbrugsinfo.


02.01.2002 Udskriftspakkernes indhold og priser
Der er mulighed for "pakkebestilling" af udskrifter. Pakkerne kan kun bestilles i fanen DatoBesætning. De udskrives kun i natkørslen på LEC og afsendes derfor først 1. arbejdsdag efter bestilling. Pakkerne findes under navnene "Pakke......".

Der er p.t. 7 forskellige pakker:
Pakke Storkreaturer. Pris kr. 30,00
Pakke Team fodring og Sundhed. Pris kr. 195,00
Pakke Yversundhed. Pris kr. 145,00
Pakke Reproduktion. Pris 95,00
Pakke Ind- og afgangsprofiler. Pris kr. 95,00
Pakke Huld. Pris kr. 50,00
Pakke Demo-modeller. Pris kr. 50,00

Nedenstående viser udskriftspakkernes indhold:

Pakke Storkreatur:
Storkreatur

Pakke Team fodring og Sundhed:
Celletalsopgørelse
Goldko management (KK + ETT)
Goldkostyring
Hændelsesliste
Ikke påbeg./påbeg. dyr
Kirtelprøver
Koblad - Sundhed
Laktationsnøgletal (ny)
Mælkeproduktionsopg.
Målsætning
Nøgletal
Reproduktionsopgørelse
Slagteresultater (1 år)
Sygdomsopgørelse køer
Sygdomsopgørelse ungdyr
Ungdyrliste kvier
Yversundhed
Yversundhed - Hitliste

Pakke Yversundhed:
Celletalsopgørelse
Enkeltdyrliste køer
Kirtelprøver
Mælkeproduktionsopg.
Nøgletal
Sygdomsopgørelse køer
Yversundhed
Yversundhed - Hitliste

Pakke Reproduktion:
Arbejdsplan køer
Forventede kælvninger
Ikke påbeg./påbeg. dyr
Nøgletal
Reproduktionsopgørelse
Ungdyrliste kvier

Pakke Huld:
Goldko management (KK + ETT)
Goldkostyring
Hændelsesliste
Laktationsnøgletal (KK + ETT)
Obs. liste repro sund (KK + ETT)

Pakke Ind- og afgangsprofiler:
Celletalsopgørelse
Forventede kælvninger
Ikke påbeg./påbeg. dyr
Laktationsnøgletal (ny)
Slagteresultater (1 år)
Ungdyrliste kvier
Yversundhed - hitliste

Pakke Demo-modeller:
Goldko management (KK + ETT)
Goldkostyring
Laktationsnøgletal (KK + ETT)
Laktationsnøgletal (ny)
Obs. liste repro sund (KK + ETT)


Hvis du har kommentarer eller ønsker til Dyreregistrering modtager vi dem gerne på mail-adressen: dyreregistrering@lr.dk



Med venlig hilsen

Afdeling for Kvægdatabasen

Dansk Kvæg

Tlf: 87 40 50 00

Videncentret for Landbrug - Agro Food Park 15 - 8200  Århus N - Tlf: 87 40 50 00 - Fax: 87 40 50 10 - Email: